En 36-årig mand var i går ved middagstid på besøg ved Bazar Vest, hvor han ønskede at ytre sine politiske holdninger. I den forbindelse blev der kastet tomater efter ham. Han blev dog ikke ramt at tomaterne. Episoden blev dog anmeldt til Østjyllands Politi.
Brabrand IF´s håndboldkvinder i jyllandsserien vandt søndag eftermiddag også sæsonens anden kamp. Det blev 26-22 på udebane over Odder, og Brabrand er helt i top i rækken.
I dag er der bankospil på Lokalcenter Brabrand. Kaffe og brød er med i købet, når man køber plader. Arrangementet begynder kl. 13.15.
En ny undersøgelse viser, at det i udsatte boligområder som Gellerup og Toveshøj især er unge med etnisk dansk baggrund, der har svært ved at få en uddannelse og få tilknytning til arbejdsmarkedet. De unge med anden etnisk baggrund har samme uddannelsesniveau som dem der bor udenfor de udsatte boligområder, mens de etnisk danske unge i de udsatte boligområder er klart mindre uddannede end andre danske unge, skriver Gellerup.nu
Det nu lukkede teaterprojekt Eutopia i Gellerup fremhæves i en kronik i Altinget for at være et mønsterprojekt på, at når kultur inddrages i øjenhøjde, har den potentiale til at skabe en ny form for dialog mellem borgere. Kronikken er skrevet af kreativ direktør Christian Have, Have Kommunikation.