Gellerupparkens afdelingsbestyrelse var i sidste uge til foretræde for Aarhus Kommunes Teknik- og Miljøudvalg om nedrivninger af syv boligblokke i Gellerup. Afdelingsformand Youseef Abdul Kader og næstformand Helle Hansen opfordrede politikerne til at droppe nedrivningerne af de syv boligblokke på Inger Christensens Gade og på og omkring Dortesvej. “Det her er så meget en vindersag, hvis I tør træffe den rigtige beslutning og sige stop for at gennemføre udviklingsplanen. Det er bare en dårlig sag.”
Fodboldklubben Vatanspor sluttede søndag sæsonen med et nederlag på hjemmebane ved Sødalskolen mod Søften. Det var absolut sidste chance for at undgå nedrykning. Efter at Søften tidligt i kampen kom foran, kom Vatanspor senere i første halvleg tilbage og tog en 2-1-føring. Den holdt til modt i anden halvleg, hvor Søften vendte kampen og i de sidste 20 minutter scorede fire mål til slutcifrene 5-2. Vatanspor må nu rykke ned i jyllandsserie 2.
Kafferisteriet Europa 1989 Kaffe & Te i Blixens i Gellerup åbner i løbet af få dage en ny butik i Jægergårdsgade midt i Aarhus. Virksomheden har i den anledning lavet en ny Facebook-side, hvor du kan følge butikkens start.