Den nye mand i Brabrandhallens cafeteria, Morten Sand, er i fuld gang med at afprøve en række nye tiltag, der altsammen øger servicen omkring aktiviteterne i og omkring de to haller. Søndag var han for første gang i aktivitet med en rullende kiosk, der bød på friskbrygget kaffe og kolde forfriskninger, da Brabrands kvinder mødte Varde på kunstgræsbanen.
Søndag aften gik det løs med asfaltarbejde på Silkeborgvej i området ved Byleddet. Også i de kommende dage frem til fredag vil vejen være lukket fra kl. 19.00 og frem til kl. 5.30. Foto: Henrik Andersen.
Nu forsvinder en række af de store drivhuse, der gennem årene har præget strækningen langs Skibbyvej. I øjeblikket er Tækker Group ved at rive disse drivhuse ned, formentlig for at gøre klar til den indledende byudvikling ved årslev.