På grund af coronaen har der været stilstand i forhandlingerne om en ny helhedsplan for Gellerupparken. Men straks efter sommerferien går det løs. Gellerupparkens afdelingsbestyrelse inviterer på søndag d. 5. juli beboerne i de nedrivningstruede blokke til et informationsmøde, hvor de kan stille spørgsmål og måske få svar – ellers bringes spørgsmålene videre, lover bestyrelsen. Mødet holdes kl. 19.00 i E&P Huset ved Nordgårdhallen.
Allan Søndergaard måtte i år opgive at gennemføre motionsløbet Giv 24 Timer rundt om Brabrand Sø, men mange af arrangementets trofaste støtter og deltagere har valgt at indbetale penge alligevel. Allan Søndergaard har netop overført 19. 375 kr. til Akut Børnemodtagelse på Skejby Sygehus, skriver han på hjemmesiden. Stiften har omtalt sagen i denne artikel.
Fredag kom rullede Rema 1000 traditionen tro rullende ind på Engdalskolen med is til alle 1000 elever, før de gik på sommerferie.