Der venter Brabrand IF´s fodboldhold i jyllandsserien en stribe spændende lokalopgør i det kommende efterår. Det hele går løs lørdag d. 8. august kl. 13.30 mod Åbyhøj på udebane, og senere følger opgør mod andre naboer, Vatanspor, der holder til på Sødalskolen, og IFSK, der spiller på Skjoldhøjskolen. Fuglebakken med en række tidligere Brabrandspillere på holdet er også i puljen.
To 28-årige mænd blev lørdag aften stoppet af Østjyllands Politi, og ingen af dem kunne fremvise et kørekort. Kl. 22:33 blev den første standset på Stenaldervej i Brabrand, og en time senere var den gal igen, da en jævnaldrende mand blev standset på Silkeborgvej.
Forældre er velkomne inden for på skolerne, når skolerne efter sommerferien slår dørene op til et nyt skoleår, fastslår rådmand Thomas Medom. Det sker, efter en artikel i Aarhus Stiftstidende søndag, hvor det fremgik, at forældre skulle aflevere deres børn i skolegården og på grund af Corona-situationen ikke kunne komme inden for på skolen. Men det er en misforståelse, understreger Thomas Medom.