De unge fodboldspillere i Idræt Venskab Forening, IVF, i Toveshøj har ikke holdt en lang juleferie. Om morgenen d. 25. december mødte U12-drengene ind for at rydde streetbanen i Toveshøj for sne. Og siden har der alle juledagene været spillet en masse streetfodbold på den lille bane.
En familie på Høiriisgårdsvej i Brabrand har fredag omkring kl. 23:40 haft besøg af indbrudstyve, oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Igen i dag er der pop-op-koncerter forskellige steder i Gellerup med et af de unge talenter i dansk musik. I dag er det Jeanette Bonde, som optræder, mens Uncover Music byder på varm kakao og kaffe. Det foregår kl. 11.00 på Fredspladsen, kl. 12.30 ved Information Vest, kl. 14.00 igen på Fredspladsen og kl. 15.30 ved “benzintanken” i byparken.
I halvandet år har Brabrand IF´s fodboldhold i 2. division afprøvet en ny model, hvor spillerne selv tager sig af det meste – fra økonomi og administration til praktisk arbejde som at skrue reklameskilte op langs opvisningsbanen. Stiften gennemgår erfaringerne i denne artikel, der dog kræver betaling.