Nu tidligere AGF-målmand Steffen Rasmussen holdt i fredags afskedsreception. Flere nuværende og tidligere spillere mødte op, og direktør Jacob Nielsen holde en underholdende tale, med gamle anekdoter. Fanklubben gav en meget personlig gave, da man havde fået kunstneren Frank Monrad Christensen til at lave et billede af Steffen Rasmussen, der bor i Brabrand.
Gellerup Fællesråd holdt søndag sin traditionelle Ildsjælemiddag for at anerkende nogle af de mange gode mennesker, som er engageret i frivilligt arbejde. Først var der eftermiddagskaffe i Toveshøjhaven, og derefter gå-tur til Verdenshaverne for foden af Hasle Bakker. Det hele sluttede i Tousgårdsladens gårdhave, hvor der var tændt op i grillen.
Der var ingen Sct. Hans-bål i år, men snobrød til alle, da beboerne i Toveshøj lørdag var samlet til midsommeraften. 15 kilo mel blev der brugt. Café Perlen sørgede for kaffe og kage til de voksne. Læs mere hos Gellerup.nu
I morgen, tirsdag, inviterer E&P Huset til TownTalk om social forandring i Gellerup-Toveshøj. Boligsocial chef Jesper Kurdahl Larsen, politikommissær Jens Espensen og leder af Familiecentret Theresa Kepp holder oplæg. Arrangementet foregår kl. 18-20 i E&P Huset, Karen Blixens Boulevard 39. Læs mere