På Karen Blixens Boulevard i Gellerup er et kraftigt stålskelet de seneste dage blevet rejst som en del af det kommende Sports- og Kulturcampus. Det er de solide rammer for de klatrevægge, der skal være det nye hjem for Aarhus Klatreklub. Klatreklubben rykker så de få meter fra enden af Gellerupbadet, hvor klubben de senere år har haft lokaler.
Brabrand IF´s 2. divisionshold i fodbold risikerer at miste endnu en spiller. 20-årige Anton Søjberg træner i øjeblikket med hos Kolding IF, hvor han søndag var med i startopstillingen i en træningskamp mod superligaholdet AC Horsens. De to hold spillede 1-1 i kampen.
I Sødalsparken skrider arbejdet med den store nye tilbygning til detailhandels-koncernen Jysk hurtigt frem. Jysk ønsker at samle hovedkontoret, der histil har været spredt på to lokationer, i Brabrand.
Fuglelivet i Aarhus Ådal giver også her i januar masser af oplevelser. Her har Marco Möller fanget en hel stribe dompapper og en enkelt besøgende gråsisken på et hegn ved Lyngby.
Østjyllands Politi fik søndag kl. 17.05 en anmeldelse om, at der var en større gruppe personer var forsamlet i et kulturcenter på Klamsagervej. En patrulje kørte til stedet, hvor de i nogle foreningslokaler på den ene etage fandt ni mænd i alderen 52-62 år. De blev alle sigtet for at overtræde forsamlingsforbuddet.