Afslutningen på ramadanen blev fredag og hele weekenden fejret ved den traditionelle Eid al-Fitr. I Gellerup og Toveshøj have lokale foreninger arrangeret en stor fest for hele lokalsamfundet på fodboldbanen i Toveshøj. Der var trylleshow og andre optrædende, hoppeborg og udklædte Disney-figurer, som fik lejlighed til at give en masse kram til de fremmødte børn. Foto: Essa Taha.
Brabrand IF´s fodboldkvinder i 2. division fortsætter sejrsgangen. Søndag var holdet på besøg hos Vejle Boldklub, og resultatet blev en Brabrand-sejr på 3-1. Holdet skulle dog hen til anden halvleg, før der kom hul på bylden. Emma Andersen scorede til 1-0 fem minutter efter pausen, og Emilie Thidemann fordoblede føringen kort efter. Det blev også til 3-0 ved Christina Fensbæk, inden Vejle fik reduceret. Med sejren cementerede holdet førstepladsen i rækken. Arkivfoto: Henrik Andersen.
I dag kl. 11.00 åbner Gellerup Streetfood officielt på pladsen i hjørnet mellem Karen Blixens Boulevard og Lottesvej. På åbningsdagen er der særlige introduktionstilbud i alle boder. Mad-markedet har fremover åbent hver dag kl. 11-21.