Kaffe & Iskiosken Æblehaven ved Brabrand Sø har også i den kommende uge åbent. Men åbningstiderne er justeret lidt, så der de kommende dage er åbent kl. 10-18.
I weekenden startede håndboldsæsonen, og Brabrands herrer i 3. division lagde ud med en udekamp mod Todbjerg-Mejlby. Resultatet blev et knebent nederlag til Brabrand på 23-25. Tirsdag aften går det løs for kvinderne, der er nyoprykket i 2. division. Holdet skal sydpå for at møde Kolding Håndboldklub.
I aften kl. 19.30 holder QHuset i Gellerup generalforsamling i Yggdrasil, Dortesvej 35A.