Familier med gravsteder på Brabrand kirkegård får sig en forhåbentlig behagelig overraskelse, når de igen besøger kirkegården. Hjerter, snoninger og fine små dekorationer pryder en lang række grave, efter at godt 70 østjyske kirkegårdsgartnere i formiddag kæmpede mod hinanden i den årlige grandækningskonkurrence. Undervejs var der også fin forplejning til de sultne gartnere (det nederste foto).
Der venter den tidligere anfører for Brabrands fodboldhold, Jesper Brinck, en spændende og hektisk uge på Færøerne. Søndag vandt hans hold KI Klaksvik 3-2 på hjemmebane med Brinck i midterforsvaret. Også det andet tophold B36 Torshavn vandt. De to hold ligger side om side i toppen før sidste spillerunde og mødes lørdag i Torshavn i et ægte guldbrag.
Fra på i dag kan du købe billet til Mortensaften på Lokalcenter Brabrand d. 7. november. Menuen er naturligvis andesteg, og prisen er 60 kr.
I eftermiddag kl. 16.00-17.30 inviterer Det boligsociale Hus i Gellerup til uddannelsesaften, hvor du kan høre en masse om uddannelserne til sygeplejerske og socialrådgiver.