I dag kl. 13.45 får Brabrand IF´s fodboldhold i 1. division chancen for at bygge videre på succes-oplevelsen torsdag, hvor det blev til sejr på 2-1 hjemme over HB Køge. I dag foregår det på Monjasa Park i Fredericia. Billedet er fra torsdagens kamp mod HB Køge – taget af Brit Sørensen Onwumelu.
I morgen, tirsdag, er der igen Falafel Madklub i Foreningernes Hus på Gudrunsvej 10A. Der bliver serveret et dejligt måltid mad, krydret med hyggeligt samvær og god stemning. Tilmelding skal ske her senest i dag, mandag, kl. 12.00.
Der er stadig ledige pladser til rejseforedrag på Det gamle Gasværk i Brabrand på onsdag d. 4. april kl. 18.30. Du kan denne gang høre om Vietnam, Sri Lanka og Maldiverne/ Seychellerne. Du kan tilmelde dig her på Check Point Travels hjemmeside.