En 16-årig dreng ligger i koma på Universitetshospitalet i Skejby, efter at han søndag eftermiddag med fuld kraft kørte ind i siden på en bil i Gellerup. Hans tilstand er i følge politiet kritisk. Ulykken skete i krydset, hvor Karen Blixens Boulevard krydser Lottesvej. Så vidt vides kom drengen kørende på motorcykel i busbanen ad Karen Blixens Boulevard, da han ramlede ind i bilen i krydset. Han havde ikke styrthjelm på. Foto: Christian Andersen.
Der var ikke noget at hente for Brabrand IF´s håndboldherrer i søndagens 3. divisionskamp i Brabrandhallen. VRI fra Riisskov løb med en sikker sejr på 33-21, og det betyder, at Brabrand er efterladt på sidstepladsen med ét point efter syv kampe. VRI er nummer tre.
25-årige Jens Stage blev forleden udtaget til A-landsholdet. Det er formentlig første gang, en nuværende eller tidligere Brabrand-spiller opnår det. Stiften har benyttet lejligheden til at tegne et portræt af Jens Stage og hans karriere, der for alvor begyndte, da Brabrands træner Tom Søjberg inviterede ham til at spille i Brabrand.