I aften kl. 19.00 inviterer Gasværket til naturvidenskabeligt foredrag, hvor professor i genterapi og personlig medicin Jacob Giehm Mikkelsen, Institut for Biomedicin, tager dig med på rejse i den fagre nye genetiske verden. Foredraget kan også opleves på Gellerup Bibliotek og i Lyngby Sognegård.
I dag fra kl. 11.00 fejrer Gellerup Lokalcenter 30 års fødselsdag. Festen begynder med brunch, og derefter følger musikalsk underholdning ved Nils Adrian. Arrangementet slutter med kaffe og kage. Alle er velkomne. Der er ingen tilmelding.
I eftermiddag kl. 17.00 vises filmen Exit Babylon skabt af skuespiller og instruktør Chadi Abdul Karim, som er vokset op i Gellerupparken. Filmen er ligeledes optaget i Gellerup. Filmen vises i Samlingshuset ved Gellerup Bibliotek. Der er gratis adgang og ingen tilmelding.
Der var godt fyldt op hos Kultursted Brabrand, J.P. Larsens Vej 17, søndag eftermiddag, hvor Sonjas Søstre gav koncert. Det stemningsfulde lokale omkranset af bøger har nu lagt ramme til koncerter, foredrag og talrige andre kulturaktiviteter, og Kultursted Brabrand har nye arrangementer på vej.