På trods af corona-smitten kan musikforeningen Jazzværket gennemføre koncerten med Sam & The Soulmates på Gasværket torsdag 22. oktober. Der er dog indført en pladsbegrænsning, sådan at der kun må være 58 i lokalet. Det betyder, er der allerede nu kun få billetter tilbage, oplyser Jazzværket. Du kan reservere billetter til koncerten her.
Socialdemokraterne i Brabrand, Årslev og Gellerup har peget på den 63-årige Peter Nørskov som kandidat til Aarhus Byråd. Han er tidligere kulturredaktør på Aarhus Stiftstidende og er i dag kommunikationskonsulent i Hedensted Kommune. Peter Nørskov bor på Hvedebjergvej. Til venstre i billedet er det formand for partiets lokalafdeling, Ole Bekker.
Lørdag måtte Brabrands bedste fodboldkvinder i en træningskamp se sig slået 7-1 af Koldings U18 DM piger. Et afbudsramt Brabrandhold stillede til kamp uden 6 af de normale stamspillere, hvilket tvang trænerteamet til at rokere rundt på pladserne, så flere måtte spille på uvante pladser.