I eftermiddag kl. 14.00 venter et ægte fodbolddrama i sidste runde af grundspillet i 2. division i fodbold for mænd. Brabrand IF gæster Valby Idrætspark, hvor bundholdet Frem venter. Brabrand skal vinde for at få en plads i top 6 og må så samtidig håbe på, at Skive slår Thisted oppe nordvest på. Du kan følge kampene på computeren via dette link.
Beboere på Truevej har natten til mandag haft besøg af indbrudstyve. I følge døgnrapporten fra Østjyllands Politi er indbruddet begået mellem kl. 01.20 og kl. 01.26.
I morgen, tirsdag kl. 14.00, kan du komme med på krydstogt på floden Donau, når Folkehuset Brabrand til foredrag og diasshow v/ Tyge Steffensen, som fortæller om sejlturen fra Passau i Tyskland til Sortehavet gennem 7 lande og med besøg i 5 hovedstæder. Pris for deltagelse er 40 kr. inkl. kaffe og kage.
Det er næsten 10 år siden, Sarah Mariegaard første gang optrådte på Grimfest i front for århusianske Flødeklinikken med flabede skæringer såsom ‘Piger med pistoler’. Siden er hun blevet popsolist under Soleima-navnet med en stribe engelsksprogede hits på samvittigheden. I 2023 synger Soleima dog atter på dansk med bl.a. folk fra Liss og Barbro Kuypers i ryggen, og hun er på årets Grimest-program sammen med navne som blandt andre Fribytterdrømme og Combos.