Elite Cup Gellerup har præsenteret det 12. og sidste deltagende hold i elite-stævnet for U12-hold, og det bliver FC Midtjylland. Nu gælder det de sidste forberedelser til turneringen, der foregår lørdag d. 16. marts på kunstgræsbanen Arena Vest i Gellerup. Følg med på stævnets Facebook-side.
Aarhus Byråd besluttede onsdag at gøre en større indsats for de ca. 1400 krigsveteraner i Østjylland. Der skal nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af magistrater, der sammen med organisationer og aktører såsom pårørende, politi, forsvar og veteraner selv, udformer en veteranpolitik, skriver Stiften.
I dag kl. 14.00 spiller Brabrands fodboldherrer i 2. division forårets første kamp på hjemmebane mod Tarup-Paarup. Det foregår på kunstgræsbanen ved Brabrandhallen. Der er gratis adgang til kampen.
Lørdag aften er der fodbold på en anden måde, når HelpingHand fra kl. 18.30 afholder FIFA19 turnering i AAB´s selskabslokale på Sigridsvej 11A. Der er pizza og drikkevarer til billige priser, lover HelpingHand. Læs mere her