Fra i dag er foråret for alvor kommet til Brabrand: Æblehaven har gjort alting klar – blandt andet med ny flagstang – og holder fra i dag åbent hver dag kl. 10-17.
Lørdag kl. 15.00 kan du på Kolding Stadion eller via computeren opleve Brabrands 2. divisionshold i fodbold på den sidste opgave i grundspillet på udebane mod Kolding. Både Brabrand og Kolding ligger til at skulle med i det kommende nedrykningsspil, hvor der spilles om at undgå de to nederste placeringer.
Ligeledes lørdag kl. 16.10 spiller Brabrands tophold i kvindeserien på hjemmebane mod Fredericia KFUM. Brabrand er begyndt foråret med to sejre. Kampen spilles på /domis park.
Projekt Årslev Fælled er omdrejningspunktet for en større helhedsplan for Årslev, som kommunen er i fuld gang med at udarbejde. Teknik og Miljø anbefaler i helhedsplanen også, at kommunen reserverer et areal i området til en eventuel ny skole og til 3-4 daginstitutioner. Planen ventes færdig til sommerferien. Stiften skriver her en status (kræver betaling).