Fredag aften mødtes trænere, frivillige og venner af fodboldklubben ACFC i Gellerup til fællesspisning i klubbens lokaler for enden af Gellerupbadet, hvor Aarhus Klatreklub tidligere havde til huse. ACFC er kraftigt voksende og har nu cirka 300 aktive spillere.
I eftermiddag kl. 14.00 kan du opleve Brabrands danmarksseriehold i fodbold for herrer på kunstgræsbanen i Brabrand, hvor holdet tager imod Hedensted. Brabrand skal forsøge at hive endnu en sejr i hus i forsøget på at spille sig væk fra de nederste pladser i rækken.
Lørdag kl.11.00–15.00 kan børnene blive malet i ansigtet på centertorvet i City Vest, hvor Glimmermarie sidder klar med masser af farver.
Lørdag d. 15. april kl. 14.00 kan du med egne øje se, hvordan Gellerup er under forandring. Tag med på bydelsvandring med A. Enggaards byudvikler, Henning Winther, hvor du kan få et godt indblik i den fysiske udvikling af Gellerup. “Det bliver en spændende eftermiddag, hvor vi kommer langt omkring og hører om alt det nye, der lige nu springer frem og tager form i bydelen,” skriver arrangøren, Information Vest. Mødestedet er ved Information Vest, de røde containere på Tinesvej 31.