Aarhus Vand har i længere tid været i gang med at udskifte vandrør på J.P. Larsens Vej, og derfor valgte Teknik og Miljø valgt at udskyde arbejdet med fartdæmpning påvejen. Men på mandag går det løs, meddeler et skilt ved Skovbakkevej. Her kan du læse mere om, hvad der skal ske.
I eftermiddag kl. 14.00 ruller fodbolden igen i Brabrand. Brabrand IF tager i 2. division imod Vejgaard i kampen om at samle points nok til at komme med i oprykningsspillet. Her kan du læse om holdets forberedelser til den nye sæson.
I eftermiddag kl. 14-15 kan du også komme med på en poetisk vandring i Gellerup med afgang fra Gellerup Bibliotek. Du kan glæde dig til en litterær oplevelse, en flot turistguide og en hyggelig eftermiddag, skriver arrangørerne.
Søskovvej bør hæves over en 200 meter lang strækning med 1,5 m rabat på hver side, og gennemløbet mellem søerne bør udvides og træer nyplantes. mener rådmand Bünyamin Simsek. Forslaget er et af 10 punkter, som han mener er nødvendige at gennemføre som et led i klimasikring i Aarhus, siger han til Jyllands-Posten.
Fra morgenstunden kl. 9.00 kalder Globus 1 til lørdagsleg, hvor de mindste kan boltre sig i forhindringsbane og forskellige slags leg og spil.
I dag kl. 13-15 holder Bydelsmødrene generalforsamling i beboerhuset Yggdrasil.