Kunstnerfællesskabet Expo 78 i Gellerup Biblioteks tidligere lokaler på Gudrunsvej 78 lukker. Fredag meddelte en af initiativtagerne, Bo Jessen Fogh Laursen, at man er tvunget til at lukke, da Aarhus Kommune skal bruge lokalerne. Expo 78 åbnede i juni 2022 og var i færd med at samle en række kunstnere, der ville indrette det tidligere bibliotek til både udstillingssted og producerende værksteder. Virksomhedsfællesskabet KollektivByen stod for udlejningen af lokalet.
I formiddag kl. 9.00-12.00 forvandler Globus1 sig til et tumle- og legeland, hvor alle børn i alderen 0-6 år har mulighed for at være aktive sammen med deres forældre.
I formiddag kl. 10-13 holder Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv åbent i lokalet hos Gellerup Bibliotek. Denne lørdag kan du blandt andet se billeder og hjælpe med at identificere personer fra Brabrand Ungdomsskoles teaterstykke Tornerose.
I dag kl. 10-16 afholder DGI volleyball-stævne på Tovshøjskolen i rækkerne mix og åben motion.