Det gør lidt ondt på Brabrand-spillerne efter at have tabt to hjemmekampe i træk, fortæller træner Tom Søjberg, “men altså det er jo sådan, at de har spillet rigtig godt fodbold, så det hæfter vi os ved!” I dag skal Brabrand en tur til Vejgaard, hvor de skal møde oprykkerholdet i 2. division. Læs resten af interviewet med Tom Søjberg på klubbens hjemmeside. (Foto: Ole Nielsen)
For kantspilleren Frederik Poulsen bliver kampen speciel, da han tidligere har spillet i netop Vejgaard. “Det bliver fedt. Der skal bare ind og gives gas. Når kampen er i gang, så er det bare en ganske almindelig kamp”, siger han til Bold.dk
I formiddag er der igen lørdagsleg i Globus1 på Gudrunsvej. Fra kl. 9 til 12 er der masser af aktivitet i hallen.
Kl. 10-13 er der lørdagshøjskole i Brabrand Sognegård, hvor teolog Doris Ottesen åbner nye døre til Kerstin Ekmans forfatterskab. Læs mere her
Kl. 13.00 kan du se en spændende fodboldkamp i danmarksserien, hvor Vatanspor på Vejlby Stadion møder VSK Aarhus.