I dag kl. 12-16 holder kunstgruppen Kaleidoskop fernisering i Kulturhus 8230, Silkeborgvej 262. Du kan blandt andet se værker af Inge Marie Kristensen, Lise Barsøe og Birgit Mølgaard, alle Brabrand. Udstillingen er også åben søndag kl. 10-14.
I formiddag kl. 10.00 holder Brabrand Fodbold standerhejsning på idrætsanlægget i Brabrand. Rådmand Rabih Azad-Ahmad holder tale, og derefter er der en masse aktiviteter på banerne. Kl. 14.00 spiller Brabrand på kunstgræsbanen mod Dalum i 2. division.
For børnefamilierne begynder weekenden sikkert i Globus1, hvor der lørdag kl. 9-12 er lørdagsleg. Det er gratis at deltage, men børn være sammen med en voksen. Madpakker må gerne medbringes.
Gellerup Bibliotek inviterer gamerne til hyggearrangement lørdag kl. 10-13. Uanset om du er til PlayStation eller brætspil er du velkommen denne lørdag, hvor biblioteket har alle spil fremme.
Kl. 12.30 er der gymnastikopvisning i Brabrandhallen, hvor du kan se, hvad de mange forskellige hold har arbejdet med i løbet af vinteren. Der vil være gæsteoptræden fra Randers Gymnastik Forening. Entré 35 kr.
Kl. 14.00 begynder GAF Fest på Gellerupscenen, arrangeret af Gellerup Art Factory. Det er en festival for hele familien, hvor kunst og kultur mødes på tværs af medier og kulturer. Se hele programmet her