Den 44-årige købmand fra Letkøb på Hougårdsvej i Brabrand anmeldte fredag kl. 16.37, at han var blevet truet af en somalisk udseende mand til at udlevere penge. I forbindelse med flugten fra butikken tabte gerningsmanden sin ene sko. Østjyllands Politi sendte flere patruljevogne til området, og kort efter blev en 15-årig gerningsmand anholdt.
I dag kan du møde nogle af fremtidens fodboldstjerner på kunstgræsset i Gellerup, når fodboldklubben ACFC holder Elite Cup Gellerup med deltagelse af bl.a. FCK, Brøndby og AGF. Første kamp spilles kl. 9.30, mens finalen spilles kl. 17.30.
Brabrand Aarslev Kirker skulle d. 19. marts have afholdt sogneaften med Eva Lucie Witte, som ville fortælle om at leve i Teheran i Iran. Men aftenen er desværre aflyst. På grund af corona-virussens hærgen er grænsen mellem Iran og Tyrkiet lukket, og hun kan derfor ikke komme med sit fly til Istanbul og videre til København.