Brabrand IF fik en dårlig start på 2. divisions-sæsonen lørdag eftermiddag, da holdet tog til Fyn og tabte med 2-1 til Næsby. Hjemmeholdet kom foran 2-0, inden Kasper Andersen få minutter før slutfløjtet scorede Brabrands eneste mål. Du kan læse et ultra-kort referat hos Stiften. Foto: Ole Nielsen.
Coronaen satte i foråret i første omgang en stopper for Brabrand Idrætsforenings foreningsdag, men nu er dagen i stedet fastsat til d. 24. oktober, hvor foreningen i samarbejde med foreningskonsulent Flemming Mølgaard, DGI, vil diskutere foreningens udvikling fremover.
I dag kl. 10-15 holder Frida Hausmann privat loppemarked på Hans Broges Vej 31a, hvor hun sælger ud af tøj, sko og loppefund, som er samlet igennem mange år.
En lang række beboermøder i Brabrand Boligforening er blevet aflyst og udsat, skriver Skræppebladet. Det gælder blandt andet mødet i Søvangen d. 31. august og i Voldbækhave og i Drejergården på Hovedgaden i Brabrand d. 1. september. Der er endnu ikke fastsat nye datoer.