Torsdag aften kunne man igen se store flokke af stære samles over Brabrand Sø og udføre fantastiske flyveformationer, inden de slog sig ned i sivene for natten. Det flotte foto er taget af Frank Just Hansen og publiceret på Facebook-gruppen Livet i Ådalen.
Skoleleder på Tovshøjskolen, Helle Mønster, har i et brev bedt forældrene om at tage ansvar for deres børns skolearbejde under corona-krisen, og hun bakkes op af Abdi Mohamed, som er far til fire børn på Tovshøjskolen. Han er medlem af skolebestyrelsen og en del af Baba, en forening for fædre. “Min opgave er nu at formidle til de forældre, der ikke har forstået skolens kontakt indtil videre”, siger han til fagbladet Folkeskolen.