En 20-årig mand er blevet dømt for fire forsøg på at bortføre børn fra børnehaver i Brabrand. Manden er blevet mentalundersøgt, og undersøgelsen viser, at han betegnes som mentalt retarderet i høj grad. Derfor bliver han dømt til anbringelse på en institution på ubestemt tid, skriver Jyllands-Posten.
I dag fylder Vinterstemmer Gasværket med liv hele lørdagen fra Jazzbrunch kl. 10.15 til festlig danseaften lørdag aften. Du kan se hele programmet her.
I dag 11.30 inviterer Brabrand Boligforening og Helhedsplanen til gåtur rundt i Gellerup. Der er mødested i E&P Huset på Karen Blixens Boulevard. Læs mere her
Gåturen vil blandt andet gå forbi de nyrenoverede lejligheder på Gudrunsvej 42 og 44, hvor Brabrand Boligforening i dag fra kl. 13 til 15 holder åbent hus. Du kan blandt andet se de nye penthouse-lejligheder med udsigt over det meste af Aarhus.
De første kommunale medarbejdere flyttede tidligere på ugen ind i Aarhus Kommunes nye kontorhus i Gellerup. Inden huset frem til marts bliver fyldt med over 1.000 medarbejdere, var JP Aarhus på besøg.
En 20-årig mand gjorde torsdag alt for at gøre opmærksom på sig selv, da en politipatrulje kom kørende på Lenesvej. Han stod tæt på vejen, løftede begge arme og rakte to ”fuckfingre” i vejret mod patruljen. Da betjentene holdt bilen ind, begyndte den 20-årige at filme dem, mens han råbte ”fucking pansere”. Patruljen gik hen til ham og bad ham oplyse sit navn og personnummer. Det nægtede manden, der blev anholdt på stedet.