I dag kl. 10-13 er der ægte vinterhygge hos Natursamarbejdet, hvor personalet finder støbejernspanderne frem, og man kan lune sig rundt om bålet, mens man bager sprøde pandekager over bål. “Du kan også prøve kræfter med at snitte, og måske får du lavet en lille figur eller en flot dekoreret snobrødspind til at tage med hjem,” skriver Natursamarbejdet.
I morgen, søndag, indtager Cirkus BØF for første gang cirkusmanegen hos Cirkus Tværs. Cirkus BØF (BØrn og Fædre) er sjov, nærværende og kreativ kvalitetstid for de 0-6 årige og deres fædre. Her går man til cirkus, ligesom man går til gymnastik og badminton. Du kan læse mere om projektet her. Du kan stadig nå at tilmelde jer her på Cirkus Bøf´s hjemmeside.
For første gang tilbyder Grimfest, at man kan være frivillig som et hold. Måske er du med i en forening, en vennegruppe eller et hold af gode kollegaer, som gerne vil være frivillig sammen – så er der mulighed for det. “I kan tage jeres vagter sammen og give den max gas i fællesskab,” skriver Grimfest om initiativet. Man kan være 4-10 personer sammen. Man kan skrive til frivillig@grimfest.dk og desuden deltage i Grimfests frivillig-dag d. 4. marts. Du kan tilmelde dig her.
Fodboldklubben Idræt Venskab Foreningen, IVF, i Toveshøj har sammen med Stensagerskolen startet fodboldholdet IVF05 Dream Team. Det er specialfodbold for alle med særlige behov og handicaps i skolealderen. De laver forskellige boldøvelser, spiller kamp og går op i, at alle får en succesoplevelse ved at være til træning. Du kan kontakte Louise i Specialsport.dk på tlf. 9383 7073 / louised@specialsport.dk eller Mohammed Weis i IVF05 på tlf. 2750 3377 for at høre nærmere.
Fodboldklubben Vatanspor har sammen med AGF sat to spilletrøjer på auktion, hvor pengene ubeskåret går til jordskælvsofrene i Tyrkiet og Syrien. Spilletrøjen fra “de hviie” er Mikael Andersons fra kampen mod AaB, mens Vatanspors trøje er Sanel Kapidzic´ trøje fra pokalkampen mod netop AGF. Du kan byde på trøjerne via dette link.
En familie på Tingstedet i Brabrand har fredag haft indbrud. Det er i følge Østjyllands Politi foregået i tidsrummet mellem kl. 08.30 og kl. 12.15.