I næste uge kommer Region Midtjyllands mobile testcenter igen til Nordgårdhallen, Tinesvej 31 i Gellerup, hvor du kan blive coronatestet foreløbig mandag, tirsdag og fredag kl. 9-16. Det kan ikke garanteres, at alle fremmødte kan blive testet, da regionens daglige testkapacitet er begrænset. Køen lukker, når testkapaciteten er nået.
Aarhus Kommune har lavet en videopræsentation af den nye shelter, Koglen, som arkitekt Samuel Mydland har bygget, og som nu er placeret i skoven i nærheden af Yderup. Du kan også læse om shelterens tilblivelse her på Vores Brabrand.
Fredag kl. 12.45 førte en 20-årig mandlig bilist personbil på Silkeborgvej, selvom han var påvirket af euforiserende stoffer og uden at have førerret.
Turen går i dag sydpå for Brabrand IF´s 2. divisionshold, der kl. 13.00 gæster BankParken i Tønder, hvor FC Sydvest 05 er modstanderen. Det gælder vigtige points i den nederste halvdel af rækken, hvor Brabrand IF ligger side om side med dagens modstandere.
Brabrand Boligforening har nu blikket stift rettet mod datoen 1. december 2020. Denne dag afgøres det, om Skovgårdsparken kommer på den rigtig ”hårde” liste og dermed skal gennemføre omfattende nedrivninger. “Hvis det sker, kommer afdelingen selvsagt i en meget alvorlig situation”, siger boligforeningens formand Keld Albrechtsen til Skræppebladet.
I dag kl. 9-15 holder Brabrand IF foreningsdag i Brabrandhallen, hvor du blandt andet kan være med til at diskutere, hvad vi vil med Brabrand IF, hvad er de centrale værdier, og hvordan de fysiske rammer kan udvikles. Der har været tilmeldingsfrist til arrangementet.