I dag kl. 14.00 Kommer Thisted FC på besøg på Brabrand Stadion. Især for forsvarsspiller Lukas Enevoldsen er det et velkendt bekendtskab, da han i sidste sæson spillede med holdet i 1. division. I Stiftens papiravis fortæller han i dag om sit år i Thy. Foto: Ole Nielsen.
Fredag kl. 14.08 på ved busstop ved Globus 1 røg en 43-årig i håndgemæng med en ukendt mand, som skubbede den 43-årige ind i bus 6A, hvor han blev tildelt flere slag mod brystet og maven. Den 43-årige afværgede slagene og fik umiddelbart ingen skader. Politiet efterlyser en ca. 40-årig mand, mellemøstlig af udseende, kraftig af bygning, kronraget. Iført: Lys jakke og mørke blå bukser. Ring gerne på 114, hvis du har set noget.
En 20-årig mand blev torsdag aften skudt i hovedet med en hardball-pistol, da han sad på en bænk på Karen Blixens Boulevard i Gellerup, fortæller Østjyllands Politi. En person i en bil skød mod den 20-årige, mens bilen, sandsynligvis en Ford Focus stationcar, kørte forbi. Politiet søger vidner til episoden. Læs mere hos Stiften.
Facebook-gruppen Livet i Ådalen er på vej mod 1000 medlemmer, og initiativtageren, Suzanne Eben Ditlevsen, foreslår i gruppen, at der dannes en forening, “Ådalens Venner”. “Med en forening kunne vi blive i stand til at søge midler til aktiviteter, foredrag og lignende. Formålet skulle være at etablere en fælles identitet og forankre et fælles ejerskab hos Ådalens brugergrupper”, skriver hun i gruppen.
En familie på J.P. Larsens Vej i Brabrand har fredag haft indbrud i perioden mellem kl. 08.00 og 11.00.