Forbipasserende langs Aarhus Å og den østlige ende af Brabrand Sø har sikkert lagt mærke til store mængder af døde fisk i vandkanten. “Grunden til fiskedøden er ganske naturlig og noget, vi oplever hvert år,” skriver Aarhus Kommunes biologer på Facebook. Vandstanden i Aarhus Bugt har i de sidste par dage været næsten en meter højere end normalt, hvilket gør, at saltvand fra bugten er strømmet op i åen og videre ud i Brabrandsøen, og de fisk som ikke kan tåle saltvand, er døde, skriver kommunen.
I dag går turen til Sjælland for Brabrand IF´s 2. divisionshold i fodbold. I Holbæk gælder det efterårets sidste turneringskamp – og det er samtidig en uhyre vigtig kamp for begge hold i den nederste halvdel af rækken. Holbæk ligger på fjerdesidste-pladsen, der giver nedrykning, og har 11 points, mens Brabrand er nummer 9 med 14 points. Kampen spilles kl. 14.00. Arkivfoto: Henrik Andersen.
Brabrand Sognegård dannede fredag eftermiddag rammen om den årlige sognebasar, der i år på grund af coronaen blev afholdt over tre timer. Der var dog stadig de helt rigtige rammer til at komme i julestemning – blandt andet flotte grønne juledekorationer.
I dag kl. 10-13 holder Brabrand-Årslev Lokalhistoriske Arkiv åbent på Gellerup Bibliotek, hvor du blandt andet kan købe 2021-udgaven af Brabrand Kalenderen.
Fredag åbnede julemarkedet i ejendommen Hovedgaden 32, der også vil have åbent de kommende weekender frem mod jul. I denne weekend og de følgende fredage, lørdage og søndage vil åbningstiderne være 10-17.