Simon El-zeinab, der er frivillig i Gellerupparkens beredskab, hjælper med at bringe myndighedernes budskaber ud i Gellerupparken til folk, der har svært ved at forstå dansk. Han oversætter budskaberne, mens han filmer pressemøderne med sin mobiltelefon, mens han sender live på Facebook eller WhatsApp, skriver DR.
Bydelsmødrene i Gellerup er blevet vigtige aktører i lokalsamfundet under corona-krisen. Her hjælper de med at besvare spørgsmål fra beboere og oversætte myndighedernes meddelelser. Desuden tager de ud og køber ind for beboere, som ikke selv har mulighed for at gå ud, skriver Gellerup.nu.