Informationscenter Vest, der før hed E&P Huset, gennemførte fredag eftermiddag den første historiske vandring, hvor byvandrer Pernille Helberg Stentoft tog børn og voksne med rundt i det gamle Gellerup. Hun fortalte blandt andet om Tousgaarden, der stadig ligger midt mellem blokkene.
Fredag kl. 16.01 skete der et færdselsuheld på Edwin Rahrs Vej på parkeringspladsen øst for Bazar Vest, da en 24-årig mandlig bilist bakkede ud fra en parkeringsbås og herved påkørte en 33-årig mandlig bilist, der var ved at køre forbi.
I eftermiddag kl. 14.00 kan du på Brabrand Stadion overvære det nyklassiske fodboldbrag i 2. division mellem Brabrand IF og Aarhus Fremad, hvor der altid er lidt mere end de tre points på spil. Husk at du skal bestille billet på forhånd på MobilePay nummer 26 35 08 72.
Brabrand IF har op til kampen problemer på målmandsposten, da Christoffer Kørschen blev udvist i den seneste kamp mod BK Frem. Det betyder, at han har karantæne – og da han desuden har brækket en finger, kommer kan ikke til at spille mere i efteråret. 17-årige Jakob Bossow er klar, men alle ved, at det er en hård opgave for den unge målmand, så lederstaben har ugen igennem arbejdet på andre løsninger, som træner Tom Søjberg her fortæller til Stiften.