Ellehøjskolen har fået det første tilfælde af corona-smitte blandt eleverne. En elev i 6. klasse er smittet, og begge 6. klasser er sendt hjem. Skolen har desuden ringet til alle forældre. “Vi skal alle være opmærksomme på symptomer på COVID-19. Det er feber, hoste, ømme muskler og utilpashed. Vi skal blive hjemme, hvis vi har symptomer. Og så skal vi huske at blive testet,” siger skoleleder Helle Mønster i en video på skolens Facebookside.
En gruppe beboere i Gellerup-området har oprettet Facebook-gruppen Somalisk Lovestorm, der “er skabt for at dele det positive som sker med og blandt det Somaliske mindre tal i Danmark“. Gruppen har i løbet af få døgn fået næsten 1000 medlemmer og har mange opslag om somalieres positive indflydelse på det danske samfund.
I dag kl. 11-18 inviterer Kamilla Sigh, Sighs.dk, til at komme forbi privaten på Skovbakkevej 17, hvor hun viser alle sine godt 800 forskellige julekugler frem på terrassen. Du kan læse mere om arrangementet her.
Lørdag er der også et par spændende fodboldkampe, for dem, der foretrækker dét: I Jyllandsserien besøger Vatanspor kl. 12.00 midtbyen, hvor holdet møder ASA. Også Brabrand IF skal ind mod byen og møde Aarhus 1900 kl. 13.30.