Vaskeriet på Louisevej er indstillet til Årets Hjertesag hos PFA Brug Livet Fonden. Foreningen Vaskeriet skaber øvebaner, samtidig med at den skaber rammerne for at et inkluderende og mangfoldigt fællesskab kan blomstre og udvikles. Borgmesteren i Aarhus, Jacob Bundsgaard, har sagt om Vaskeriet: ”Det er en blanding af et godt gedigent stykke civil ulydighed og en løsning af et samfundsproblem.” Du kan stemme på Vaskeriet via dette link.
I dag kl. 9-15 kan du i Brabrandhallen opleve en god og hyggelig stemning, når Brabrand IF Badminton afvikler DGI begynderturnering. BIF får besøg af cirka 50 spillere og skal afvikle tæt på 100 kampe.
Lørdag kl. 14.00 er det sidste chance for at opleve Brabrand IF´s 2. divisionshold i fodbold på hjemmebane dette efterår. Holdet tager denne gang imod AB fra København og skal forsøge at rejse sig efter 0-7-nederlaget i Hillerød sidste lørdag.
En ny udgave af Brabrand Idrætsforenings klubblad er på vej ud til dig. Bladet bliver husstandsomdelt af nogle af foreningens medlemmer i de kommende dage.
Gellerup Forsamlingshus var torsdag aften vært for “Politik, Poesi & Pizza”, hvor der blandt andet var besøg af den tredobbelte vinder i poetry slam, Lasse Nyholm, samt Sif fra Demokrati-fitness. Næste arrangement hos Gellerup Forsamlingshus er en dialogaften tirsdag d. 23. november om, hvordan det er at leve med bindestregsidentitet og flere kulturer i Danmark.