Vintervejret giver mulighed for at se ådalens smukke natur på helt nye måder.Her har Kurt Jensen fanget Årslev Engsø i smukt aftenlys torsdag ved solnedgang. Billedet er lånt på Facebook-siden Livet i Ådalen.
Selvom vintervejret gør bygge-betingelserne svære, skrider opførelsen af den nye skole i Gellerup hurtigt frem på hjørnet af Karen Blixens Boulevard og Trille Lucassens Gade. Nu er de første beton-elementer sat op. Denne del af skolen ventes færdig i sommeren 2025. Foto: Ester Engrob.
Aarhus Volume, Turkis og Frontløberne er i fuld gang med at forberede kulturfestivalen Centrum Vest, der lørdag d. 2. marts vil forvandle City Vests tomme butikslokaler til kulturelle scener, hvor du kan synge, danse og hygge med andre. I den kommende uge sidder Camilla Aneto fra Frontløberne hos Gellerup Højskole og arbejder på festivalen. Hvis du er en del af kulturaktører i Gellerup og det øvrige Brabrand og ønsker at blive en del af festivalen, kan du kigge forbi højskolen på Gudrunsvej 82.
Fredag kl. 22.58 blev en 39-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for kørsel i narko- og spirituspåvirket tilstand, da han blev standset af en patrulje på Åby Ringvej.
Lørdag d. 3. februar kan du på Turkis i Vester Allé opleve sanger og sangskriver Camilla Dayyani strække sig over århundreder og kontinenter, når hun sætter musik til en række persiske og danske digte og fejrer udgivelsen af hendes nyeste album Mine Miniaturer. Det sker med et 10 personer stort orkester med bl.a. Fredrik Lundin, saxofoner og fløjter, Artur Tuznik, klaver, Thomas Sejten, bas og Tue Lautrup, violin. Læs mere her.