Fredag aften ved 18-tiden blev kunder og handlende i City Vest pludselig bedt om at forlade butikscentret på grund af en pludseligt opstået situation med røg i centret. Det viste sig senere at være røgudvikling hos Café Norr, der havde skabt situationen. Omkring kl. 19 blev alle igen tilladt at gå ind i bygningen. Foto: Helle Hansen.
Både lørdag og søndag er der en ekstra mulighed for at blive kviktestet for corona-virus på Sødalskolen. Begge dage i tidsrummet kl. 12-15 holder Region Midtjyllands mobile testcenter ved skolen. Desuden kan du som altid også blive både kvik- og PCR-testet i City Vest. Hurtigtest-centret er åbent i tidsrummet kl. 8-20, mens du kan blive PCR-testet kl. 9-16.
I dag går det løs med en ny omgang udendørs koncerter i Gellerup med up-coming danske musiknavne. Denne gang er det Anders Gantriis, som tager på mini-turné i lokalområdet. Kl. 11.00 spiller han på Fredspladsen, kl. 12.30 ved Information Vest, kl. 14.00 i Bazar Vest og kl. 15.30 ved “benzintanken” i byparken.
Fredag kl. 17.05 blev en 22-årig mandlig bilist sigtet for at køre bil, selvom han var frakendt kørekortet, da han blev standset af en patrulje på Lenesvej i Brabrand.
En familie på Helenelyst havde fredag indbrud i perioden mellem kl. 08.00 og kl. 18.00. Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.