Lørdagen begynder for mange børnefamilier kl. 9.00 med Lørdagsleg i Globus 1 på Gudrunsvej. Der er børneaktiviteter frem til kl. 12.
Hvis du interesserer dig for naturfotografi, kan du på mandag få gode tips og tricks af fotograf Jørgen Nielsen ved Årslev Engsø. “At gå tur med kameraet får dig til at sanse naturen på en anden måde”, skriver han i invitationen. Mødetstedet er p-pladsen ved Byleddet 31 mandag kl. 16.30. Du kan tilmelde dig på email baslinien@gmail.com
Natursamarbejdet på Sølyst udruger også i år kyllinger, og man kan komme tre gange og følge forløbet. Første gang samler man æggene og lægger dem i rugemaskinen. Anden gang gennemlyser man for at se, om de er under udvikling. Og tredje gang er der forhåbentlig kommet kyllinger. Natursamarbejdet kan kontaktes på natursamarbejdet@mbu.aarhus.dk