Kunst-platformen Sigrids Stue har fået sin egen kaffevogn og byder fredag eftermiddag på arabisk kaffe og muligheder for at være kreativ med papir og farver. Det foregår ved stien på vest-siden af Nordgårdhallen mellem City Vest og Karen Blixens Boulevard.
Lørdag aften kan du på Grimhøjgaard høre Aarhus-bandet Shades of Blue, der i 2018 vandt Blues Liveprisen ved Danish Music Awards. Bandet leverer unik blues i særklasse. Koncerten starter kl. 21, og du kan købe billetter her.
Søndag kl. 14.00 kan du komme på litteratur-tur med forfatter og digter Mads Mygind rundt i Gellerup. På turen læser Mads op fra sin digtsamling “Jeg stiger på en bus ud til Gellerup” og fortæller om inspirationen til værket. Der er afgang fra Information Vest. Deltagelse er gratis, men du skal bestille billetter her.
Mandag fra kl. 14.30 kommer Aarhus Jazzfestival til Gellerup. Musikforeningen Bazarjazz har kl. 14.30 børnekoncert med Moussa Diallo, mens der kl. 16.00 er Familiefortællinger – begge dele er gratis. Aftenprogrammet byder kl. 19.30 på Lyden af byen i verden og kl. 21.00 på koncert med guitaristen Lionel Loueke. Begge koncerter kræver entré. Du kan finde omtaler af alle fire arrangementer i bunden af artiklen her.
På tirsdag d. 13.7. kl. 10.30-11.30 og de kommende tirsdage er der gratis yoga i Æblehaven. Med byens bedste udsigt vil yogainstruktør Isa fra “VILD med yoga” stå for en time med vinyasa yoga.