Lørdag kl. 12-18 kan du hos Information Vest, Tinesvej 31, igen opleve et spændende musikprogram for børn og voksne. Sammen med Uncover Music har Information Vest søsat projektet Farver på din Lørdag, hvor du ud over god musik kan få gratis kaffe, the og saftevand samt popcorn, kage og is til børn og unge. Der vil være boder på pladsen samt en masse udendørs lege. Musikprogrammet ser denne gang således ud:
12.00 – 13.00 ÆSKEN (Børnemusik)
13.00 – 13.30 Bedstemors Æbletræ (dukketeater)
13.30 – 14.30 ÆSKEN (børnemusik)
14.30 – 16.00 Camilla Dayyani Trio (Jazz og Verdensmusik)
16.00 – 18.00 Houssam Zamzam (verdensmusik)
Det skrider fremad med det første byggeri i Gellerups nye bydel, Helheden, i hjørnet mellem Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej. Det meste er nu klar til, at en ny Netto-butik kan åbne i slutningen af året. Og samtidig er ejendomsmægler-firmaet Nordicals begyndt udlejningen af erhvervslokalerne på de to øverste etager.
Det lykkedes heller ikke for fodboldklubben Vatanspor at få en sejr i hus i jyllandsserien, da holdet tirsdag aften mødte Vorup på udebane. Holdet kæmpede ellers hårdt for sagen og spillede helt lige op med rækkens suveræne tophold – lige indtil kampens 92. minut, hvor hjemmeholdet scorede sejrsmålet til 2-1. Vatanspor ligger fortsat i bunden af rækken sammen med Frederikshavn, der heller ikke har vundet endnu.