Østjyllands Politis færdselsafdeling var torsdag eftermiddag og aften en tur i det vestlige Aarhus og lave færdselskontrol. Der gav 32 sigtelser, heraf 13 med klip, fordelt på 28 personer. Tre af sagerne omhandlede kørsel uden førerret, og i to af sagerne havde der tilsyneladende slet ikke havde været nogen fører af bilen. I begge tilfælde forsøgte føreren nemlig at kravle om på bagsædet, da bilen var blev standset af politiet. Desværre for dem blev det hele filmet af patruljebilernes videokameraer, så de slap ikke for en sigtelse. Indsatsen gav bl.a. følgende sager: 3 x hastighed, 3 x kørsel uden førerret, 3 x rødt lys (klip), 1 x ulovlig overhaling (klip) og 6 x mobiltelefon (klip).
Rockbandet Zar Paulo, hvor flere medlemmer har Brabrand-rødder, udgav torsdag en ny single, “Klap for fædrelandet”, der får flotte ord med på vejen af musikmagasinet Soundvenue: “Her er et mirakel af en sang: Sjov og skør, men skrap og samfundsspydig. Stramt komponeret, men samtidig totalt løssluppen,” skriver Soundvenue i en omtale af udgivelsen. Det er den første single siden udgivelsen af “Stop Believing” for knap to år siden. Du kan høre den nye sang her.
Gellerup Forsamlingshus vil gerne slå et slag for den mentale sundhed og inviterer d. 27. januar alle mellem 18 og 30 år til arrangementet Yoga og Yoginanas i lokalerne på Gudrunsvej 82. Hvad “yoginanas” er, vil forsamlingshuset ikke afsløre – ud over at fortælle at “det er spiseligt, 100 procent vegansk og godt for både krop og sjæl.” Du kan tilmelde dig via dette link.
Morten Sand, snart tidligere vært i Café Brabrand, er blevet nomineret til prisen som Håndboldens Hverdagshelt. Prisen uddeles for at anerkende de frivillige i håndbolden og bliver uddelt af Dansk Håndbold Forbund.
Torsdag kl. 18.33 standsede en politipatrulje en bil på Gudrunsvej, hvori der sad to mænd på 22 og 23 år. Ingen af de to mænd havde sikkerhedssele på, hvilket de i første omgang begge blev sigtet for. Betjentene ville dog gerne undersøge de to mænd lidt nærmere, og det viste sig at være en god idé. Den 22-årige mand blev nemlig fundet i besiddelse af en kniv i inderlommen på sin jakke, mens den 23-årige mand i sin inderlomme havde gemt et mindre aluminiumsbat. De blev derfor også sigtet for overtrædelse af henholdsvis knivloven og våbenloven.