Torsdag kom der for alvor liv på Verdenspladsen i midten af Sports- og Kulturcampus. Der kom vand i springvandet midt på pladsen, der nu for alvor bliver en livlig indgang til både Bevægelseshuset til højre med Aarhus Klatreklub, Cirkus Tværs, FGU Aarhus Vest og fodboldklubben ACFC – og Samlingshuset til højre med Gellerup Bibliotek, Det Boligsociale Hus og Brabrand Boligforenings beboerhus.
Torsdag eftermiddag kl. 17.20 modtog poltiet en anmeldelse om, at en 13-årig dreng var blevet tvunget til at udlevere sit el-løbehjul ved Sødalsskolen. Den 13-årige blev af en ukendt gerningsmand i alderen 14-16 år skubbet af sit el-løbehjul, som gerningsmanden efterfølgende tog fra ham og kørte væk med på et andet løbehjul. Østjyllands Politi var kort efter anmeldelsen på stedet med en patrulje for at undersøge området nærmere. I første omgang er det ikke lykkedes at finde en gerningsmand, men sagen efterforskes fortsat.
Søndag d. 6. november er sidste chance for tilmelding til busturen søndag d. 13. oktober til Brabrand IF´s udekamp mod Esbjerg fB d. 13. november. Pris for adgangsbillet og bustransport er 225 kr. Afgang fra idrætsanlægget i Brabrand kl. 12.30. Bindende tilmelding på mail til sponsorbifdivision@gmail.com med antal og navne.
Lørdag fejrer City Vest 50 års fødselsdagen med forskellige aktiviteter for børn. Blandt andet kan I pynte en kagemand og tage den med hjem bagefter. Det er gratis, så længe lager haves. Det sker på Centertorvet fra kl. 11-15.
På Natursamarbejdet er de i gang med at forberede årets Nissemysterium, hvor Gammel Nis plejer at være hovedperson. Medarbejderne på Louisevej er lige nu i gang med at tage billeder til Nissemysteriet sammen med Natursamarbejdets kat, Plet.
Bydelsmødrene i 8220 har startet en uddannelse som Trivselsagenter i Gellerup. Holdet mødes onsdag eftermiddag/aften. Fælles for alle trivselsagenter er, at de gerne vil hjælpe etniske minoritetsældre til øget sundhed og livskvalitet ved at styrke deres sociale netværk.