Gellerup Højskoles Forsamlingshus arrangerer sammen med Mino Danmark og Nyt Europa en mini-føljeton med samtaler om Europa. Fredag d. 7. juni kommer Emma Holten og Nadeen Aiche, som i en fælles samtale blandt andet vil udforske racisme og højredrejning i EU, kønsrettigheder og krig i Ukraine og Gaza. Emma Holten er en kendt feministisk debattør, som blandt andet er blevet portrætteret af The Guardian. Arrangementet er for 18-30-årige. Du bestiller gratis billetter her.
I dag fra kl. 13.00 er alle velkomne til at besøge Toveshøjhaven, der det sidste års tid har gennemgået en stor udvikling via projektet Gellerup Gror med støtte fra Nordea-Fonden. I dag kan du får en rundtur i haven, og der vil desuden være frokost til alle serveret af Livsværkstederne. Du finder haven ved at gå eller cykle ned ad cykelstien øst for Stensagerskolen. Så finder du haven ud mod Hasle Bakker.
I formiddag kl. 10-12 kan du på Bydelsmødrenes fredagscafé i beboerhuset Laden denne gang opleve Stine Sparrewah fra Aarhus Kommune, som fortæller om Aarhus kommunes klimastrategi.
Er du ny i Gellerup eller Toveshøj, eller interesserer du dig “bare” for området? På lørdagens torvedag, kan du fra kl. 13 deltage i fire forskellige oplevelsesvandringer, der bringer dig rundt i bydelen. Du kan vælge mellem kultur-, mad-, natur- og historieruten, hvor en guide vil tage dig gennem Gellerup og Toveshøjs mange muligheder og tilbud. Tilbage på Verdenspladsen byder Sports- og Kulturcampus på en kop kaffe, og du kan høre meget mere om foreningslivet og boligmuligheder, mens du også nyder en bid mad.
Ud over de to grundlovsfester i Brabrand Søpark og på Fredspladsen i Gellerup bliver der en tredje grundlovsfejring: Onsdag d. 5. juni kl. 16.30-18.00 inviterer borgergruppen Almen Modstand til musik og taler foran blok A4, Jettesvej 25-31. Du kan blandt andet høre ord og musik af skuespiller og instruktør Chadi Abdul Karim og taler af beboer Ezzedine Azzam og folketingsmedlem for Enhedslisten, Anne Hegelund.