En 43-årig mand anmeldte i går, at han omkring kl. 21.00 var blev overfaldet, da han kom gående på Gudrunsvej. Tre drenge havde spurgt, om han havde en cigaret. Ifølge den 43-årige blev han overfaldet af de tre drenge kort tid efter med slag og spark i hovedet. Han nåede at se den ene. Efter overfaldet løb de tre gerningsmænd mod parkeringspladsen ved Gellerup Kirke.
De tre drenge beskrives som A) Ca. 15-16 år, mellemøstlig af udseende, spinkel til almindelig af bygning, ca. 170-175 cm, mørkt, halvlangt hår – lidt tilbagestrøget, iført mørk hættetrøje og grå joggingbukser. B) ca. 15-16 år, afrikansk af udseende, iført joggingtøj, C) ca. 15-16 år, mellemøstlig af udseende, iført joggingtøj. Østjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner til overfaldet på 114.
“Det giver ikke mening, at vi sætter os i rundkreds og begynder processen forfra, når vi jo har for længst er blevet enige om sigtet: At åbne området for omverdenen og sikre en større diversitet i beboersammensætningen”, skriver rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, i dag i et svar på Brabrand Boligforenings læserbrev i sidste uge, hvor man protesterede mod en manglende inddragelse i de nye planer for Gellerup og Toveshøj.
I dag kl. 15-17 kan du igen få en rundvisning i Aarhus Kommunes kommende bygning i Gellerup og opleve mulighederne for at blive del af et nyt arbejdsfællesskab i stue-etagen. Læs mere her
Aarhus Festuge blev i går skudt i gang med en koncert med Thomas Helmig i Byparken mellem rådhuset og Musikhuset. 12.000 oplevede Helmig optræde sammen med en række gæster. Læs Jyllands-Postens reportage her