I går var der fest hos fodboldklubben ACFC i Gellerup. Det er tiende år, klubben afholder DBU Fodboldskole, og det blev fejret med taler af blandt andre borgmester Jacob Bundsgaard og Dansk Boldspil-Unions formand Jesper Møller. Af organisationen Get2Sport modtog klubben en jubilæums-fodboldtrøje.
…og til de 100 deltagende børn og unge på fodboldskolen i Gellerup var der masser af kage. Kæmpekagen af en hel fodboldbane stod klar til servering sidst på formiddagen – så frokost i traditionel forstand blev der nok ikke meget af denne dag.
I aften kl. 20.00 bliver der blæs på i haven på Grimhøjgaard, når I´ll Be Damned åbner for en koncert i den tungere ende af skalaen. Der er plads til 500 siddende gæster, og du kan stadig købe billet via dette link.