Der var i aftes topkamp på Brabrand Stadion mellem nummer ét og to i mændenes serie 1, AGF og Brabrand. Det var desværre for stor en mundfuld for Brabrand, der tabte 1-4 trods meget fint spil undervejs. Brabrands mål blev scoret til allersidst af den indskiftede assistenttræner for divisionsholdet, Marc Højland Jepsen.
Lørdag kl. 11.00 går det løs med24-timers arrangementet Stafet for Livet på pladsen ved Nordgårdhallen, Gudrunsvej 78-82. Stafettens gadekøkken serverer fra starten salater, og henad eftermiddagen kommer der pizza på menuen. I løbet af aftenen serveres der også nudelsuppe – og om natten og morgenen også Banh Mi sandwich. Afhængig af donationer (bekæmp madspild) kan døgnet desuden være fyldt med andre kulinariske oplevelser.
Aarhus Kommune skal spare 300 millioner kroner på budgettet, og det kommer til at ramme mange steder. Stiften har lavet dette overblik, der viser, at der skal spares på mange områder – men typisk med mindre gennemgribende tiltag.