Som tidligere år er Brabrand Skovvej helt fremme i skoene, når det gælder udendørs juleudsmykning og lys.Det ene hus efter det andet har brugt tid og kræfter på at hænger lyskæder op i træer, buske og omkring husene – så man næsten kun kan blive i godt humør af en tur fordi.
I denne uge er der blevet vaccineret 499 borgere i Gellerup. Tirsdag 185 og torsdag hele 314. 138 fik første stik, 46 andet stik, og 310 fik tredje stik. Dertil blev nogle enkelte krydsvaccinerede. Det er en god nyhed for Aarhus Kommune, at der for alvor er kommet gang i vaccinationerne i det udsatte boligområde, der hidtil at haft en betydeligt lavere vaccinationsprocent end resten af Aarhus.
Skovvejene i de centrale dele af True Skov er ved at blive renoveret til gavn for alle dem, der færdes i området. Skovvejene blev etableret fra 1997 til 2003 samtidig med skovrejsningen. Med tiden er de blevet nedslidte, og græs har etableret sig, så de nu er ujævne og nogle steder plørede. Naturstyrelsen er derfor i gang med at udbedre skovvejene med et godt lag stabilgrus, skriver Naturstyrelsen.
I eftermiddag er der igen livemusik og hyggelig fredagsstemning hos Café Europa. Kl. 16.30 spiller Nelle Trio release-koncert for deres nye album i forbindelse med Café Europas fredagsbar. Albummet indeholder otte melodiske sange, der handler om at forsøge at falde til i et nyt land. Der er gratis adgang.
I dag kl. 10.00-11.30 kan du komme på kaffekursus hos Café Europa, Karen Blixens Boulevard 7. Her kan du lære om, hvordan kaffes unikke smag opstår. Lidt senere fredag, kl. 12.30, inviterer Café Europa til endnu et kursus, hvor du kan lære, hvordan en god espresso skal brygges, skænkes og nydes.
I dag fylder Gellerupbadet 50 år. Det markeres i opholdsrummet med kaffe og kage kl. 15.00, og du kan møde nogle af badets frivillige ildsjæle gennem mange år. Da Gellerupbadet blev indviet i 1971, var det provinsens største svømmehal. Arkitekten Knud Blach Petersen stod for tegningerne.
Torsdag kl. 20.45 stod et par civilklædte betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje ved en mindre gruppe mænd på Gudrunsvej i Brabrand. En ung mand kom til og tog kontakt til en 27-årig mand i gruppen og bad om at købe noget hash – lige foran betjentene, der valgte at visitere alle personer på stedet. Den 27-årige havde salgsposer med joints og hash på sig, og han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg. Ud over stofferne beslaglagde politiet også nogle hundrede kroner i kontanter, som den 27-årige havde på sig.
En politipatrulje fik torsdag kl. 13.59 mistanke til en 27-årig mand, som sad i en kælderskakt på Gudrunsvej i Brabrand. Den 27-årige blev visiteret, og i hans lommer fandt betjentene en del joints samt flere salgsposer med skunk og hash. Han blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.