Beboerne i Gellerupparken stemte forleden på afdelingsmødet nej til flere nedrivninger i Gellerup og besluttede også at trække støtten til et nyt Sports- og Kulturcampus. ”Vi føler at beslutningerne bliver taget over hovedet på os. Vi skal indgå i forhandlingerne sammen med kommunen, men det gør vi ikke. Vi føler os udenfor,” sagde formand Abdinasir Jama i følge Gellerup.nu.
Når Aarhus Byråd på onsdag d. 24. april holder byrådsmøde, er Gasværket i Brabrand igen på dagsordenen. Keld Hvalsø fra Enhedslisten stiller forslag om, at Gasværket skal fritages for husleje eller alternativt foræres lokalerne. Sagen har tidligere været flere gange i byrådet og været gennem behandling i Teknisk Udvalg.
Der har torsdag mellem kl. 12:15 og kl. 12:20 været indbrud i en beboelse på Hovedgaden, oplyser Østjyllands Politi.
Fra fredag middag og næste weekend igennem får Galleri Andromeda, Gudrunsvej 78, besøg af de tre kunstnere Cristina Lavin, Alba Liv, og Sall Lam Toro til ”3 by 3: Immersive Art Exhibition”, der vil omfatte skulptur, maleri og video. De tre kunstnere bor hos Andromeda de tre dage.