I aften har Jazzværket igen kvalitetsjazz på programmet. Den amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley har slået sig sammen med den danske trommeslager Snorre Kirk, og de spiller med Magnus Hjorth på piano og Lasse Mørck på trommer. Koncerten starter kl. 20.30. Der er stadig billetter at få. Du kan bestille dem her. Her spiller de en lækker gang brasiliansk inspireret jazz.
Nordea Fonden har doneret 10.000 kr. til organisationen Helping Hand, der hjælper børn i Palæstina. Helping Hand ønsker at inddrage flere unge fra udsatte boligområder i støttearbejdet, og pengene skal bruges på arrangementer, som de unge i samarbejde med bestyrelsen og de øvrige frivillige skal arrangere, skriver Jyllands-Posten.
Der var fest og masser af kage på Lokalcenter Brabrand i går, da lokalcentret indviede de ny-renoverede lokaler. Det betød fuldt hus i cafeen til arrangementet, hvor der var både taler og fællessang.
Aarhus Kommune er stadig i gang med at forhandle med Brabrand Boligforening om en udviklingsplan for Gellerup og Toveshøj. Kommunen ønsker blandt andet nedrivning af ni boligblokke, mens boligforeningen mener, at langt færre kan gøre det. Oprindeligt var der planlagt et nyt møde på rådhuset torsdag den 7. marts. Dette møde er udskudt til tirsdag den 26. marts, skriver Skræppebladet.