Det kan se ud som grøn maling – men det er altså alger. Det lune vejr betyder, at vandet flere steder er farvet grønt af alger – lige nu er de set i Aarhus Havn, Brabrand Sø og Aarhus Å, skriver Aarhus Kommune. Algerne kan være giftige, og man bør derfor undgå kontakt med vandet. Det gælder også kæledyr, der hverken bør bade i eller drikke af vandet.
En gruppe gymnasieelever blev torsdag aften overfaldet i Mindeparken, og en af voldsmændene blev senere set gående på Gudrunsvej. Den 19-årige mand blev set smide en peberspray, men politifolkene fandt den og sigter ham nu for grov vold.
Iværksætterhuset Square One på Karen Blixens Boulevard slår fredag kl. 15 dørene op til fredagsbar og netværk sammen med iværksætterne i huset. Arrangementet er også en housewarming af iværksætterhuset.
I eftermiddag fra kl. 15 inviterer Folkesundhed Vest til boldspil og efterfølgende fællesspisning i byparken. Der vil blandt andet blive spillet fodbold, basketball og hockey. Niveauet er tilpasset, så alle kan være med. Mødestedet er ved indgangen til byparken på bagsiden af Gellerupbadet.
Pigeklubben ved Lokalcenter Brabrand skal på udflugt til Clausholm Slot d. 25. juni, og i dag er dagen, hvor der er tilmeldingsfrist. Prisen er 100,-, og der er tilmelding til Kirsten Overgaard på 2537 0710.
Beboerrådgiver Maryam Fereidanian i Toveshøj har normalt kontor i Tousgaardsladen, men er på grund af renovering i laden flyttet til nye lokaler på Janesvej. Her har hun indrettet sig i en lejlighed på Janesvej 33. st. mf. Læs mere hos Gellerup.nu